- naturplejere i Almindingen, Bornholm
17. januar 2023
Selv om Ampul gik med køerne hele vinteren sidste år, hvor de 3 sortbeltede kælvede i februar, så lod kalvene vente lidt på sig, så først denne dag kom årets første kalv til verden. En rigtig flot sortbelted tyrekalv: Munkhøjs Darwin. Hans mor, Horst Ilona, havde meget fornuftigt lagt sig inde i en af rundbuehallerne, så han lå tørt og godt.
Efterfølgende flyttede Per Ampul over til de 2 store stude og de 3 små tyre fra sidste sommer. Så kan han gå der og hygge sig, indtil han skal i skoven med sine koner.
28. februar 2023
Om morgenen kom den næste kalv. Denne gang en sortbelted kviekalv, som fik navnet Munkhøjs Darling. Horst Ilma havde kælvet udenfor, og Per bar kalven ind i rundbuehallen, så kalven var beskyttet mod regn og blæst.
1. marts 2023
Nu er det forår, og i dag kælvede Snehvide. Hun fik en tyrekalv, hvid med røde ører og fik navnet Munkhøjs Draco.
Bedriften modtager tilskud til Pleje af græs- og naturarealer.
Formålet med tilskuddet er at bidrage til at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten i de prioriterede områder. Tilskuddet har medført, at bedriftens
græs- og naturarealer bliver plejet med afgræsning eller med slæt og dermed er der sikret en god naturpleje af arealerne.
Copyright © All Rights Reserved