Vores første år med kalve. Vi fik i alt 11 dejlige kalve - heraf 7 tyrekalve og 4 kviekalve. 3 tyrekalve blev solgt til levebrug - alle forældreskabsbestemte og i lukket stambog. 2 af dem bliver på Bornholm, og den 3. leverede vi i starten af november på Sjælland. Den ene af de tilbageblevne tyrekalve er blevet studet, de 3 yngste - født i oktober bliver studet senere.

En kviekalv mistede desværre sin mor pga. akut sygdom, da kalven var en uge gammel. Vi indkøbte en RDM-tyrekalv (nu stud) som selskab til den lille kviekalv. 

Vores avlstyr tog opgaven som førstegangsfar lidt for alvorligt, så han er nu endt i fryseren, og vi har købt en ny avlstyr, som flytter ind i marts 2021.

Vi glæder os rigtig meget til at modtage Horst Ampul, som fra næste forår skal ud at gå i Grønnevad, hvor han skal arbejde sammen med sine nye koner i naturplejen.


Videoer og foto er sendt til os fra sælgeren, Joost, som vi også købte vore første køer af.